Redegørelse

Redegørelse

Vi vil gøre redde for den danske skolekultur. Det vil vi gøre ud fra forskellige artikler. Vi vil forklare hvordan det ser ud for den danske skolekultur i forhold til andre lande. Vi vil forklare hvad det er der gør det ser sådan ud.

Skole og undervisning 1814-2010
Den første artikel vi har læst, hedder skole og undervisning 1814 - 2010. Den forklarer grundlæggende forandringerne på den danske folkeskole fra 1814-2010. Der er sket store ændringer i folkeskolen i denne årrække. Disciplin niveauet er faldet blandt eleverne, og forventningerne til eleverne er skruet op. I år 1814 gik man i skole 7 år, den var gratis at gå i ligesom i dag. Man gik der fra man var 7 år og til man blev konfirmeret. Dengang gik man kun i skole hver anden dag, fordi at mange af børnene var børn af bønder, og skulle hjælpe til derhjemme. Dermed kan man allerede her konstatere at der er sket store ændringer på folkeskoleområdet. Fagligheden er også faldende i vores tid, trods at folkeskolen i dag er blevet mere professionel, og lærerene er uddannede i forhold til dengang. Pisa undersøgelserne understøtter påstanden om, at elevernes faglige niveau er faldende, derfor vil vi nu lede videre til en redegørelse for den danske skolekultur i forhold til Pisa undersøgelser.

Pisa undersøgelser: 
- Pisa undersøgelser er blevet foretaget i forskellige lande. En Pisa undersøgelser er et program for international evaluering. I disse undersøgelser har der i 2012 deltaget 65 lande. Indtil videre er der blevet udført fem af disse undersøgelser med tre års mellemrum i følgende år 2000,2003,2006,2009 og sidst i 2012. Hver gang undersøgelsen er blevet udført, er eleverne blevet testet i: læsefærdighed, matematiske evner og naturvidenskabelige kompetencer. Det har vi læst om i følgende artikel, som vi nu vil gå i dybden med.

Pisa undersøgelser artikel af: Cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Ane Nordentoft og stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, april 2014.
 Artiklen om pisaundersøgelserne starter sådan: ”Selvom den danske folkeskole hører til blandt verdens dyreste, er eleverne langt fra de bedste”. Denne påstand understøttes af nogle resultater fra en undersøgelse i år 2000. I år 2000 blev der lagt vægt på elevernes læsefærdighed. Her fik de danske elever en placering som nummer 16 ud af, 32 lande der deltog. Den danske gennemsnitlige score i matematik lå noget over gennemsnittet. I den naturvidenskabelige prøve fik de 15 årige danske elever en score under gennemsnittet. Mange flere undersøgelser blev udført. Pisa undersøgelserne førte til flere tiltag på folkeskoleområdet. Den 14. november 2002 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne et nyt folkeskoleforlig, som i hovedtræk gik ud på at:
• Fastsætte fælles nationale og bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin